Hvad er valget?

Hvert år i uge 43 er der valg til Børne- og Ungebyrådet i Aarhus. Valget afholdes på alle kommunens skoler, og alle aarhusianske unge fra 7. klasse til og med 17 år har mulighed for at stille op og stemme. Til valget deltager alle skoler i Aarhus, og stemmeprocenten plejer at være over 70%.  Det er individuelt fra skole til skole, om valget bliver afholdt elektronisk eller med stemmebokse og manuel afkrydsning. 

Hvis du ikke længere går i folkeskole, så har du mulighed for at stemme i Ungdomskulturhuset, UKH.

Der er valg i de tre områder som UNGiAARHUS er opdelt i, nemlig NORDØST, SYDVEST og MIDT .

Der skal i alt vælges 31 medlemmer og 9 suppleanter til at sidde i Børne- og Ungebyrådsperioden fra oktober til maj. Både medlemmerne og suppleanterne deltager i alle byrådsmøder. Du opstiller i det område, hvor din skole ligger.

Vil du være med? Læs mere om, hvordan du stiller op her.