Deltag i et Børne- og ungebyrådsmøde
Børne- og ungebyrådets møder er altid åbne for offentligheden. Du og din skoleklasse er derfor meget velkomne til at komme forbi til et af vores møder og se, hvordan ungedemokratiet i Aarhus fungerer. Det kan være i forbindelse med et samfundsfagsforløb, eller fordi du gerne vil præsentere de unge for det Børne- og ungebyråd, som de har været med til at vælge.
Et besøg varer typisk en times tid, hvor I får mulighed for at overvære dele af debatten blandt medlemmerne, hvorefter I vil blive præsenteret for et ungebyrådsmedlem som vil fortælle om hvordan det er at være en del af Børne- og ungebyrådet og besvare jeres spørgsmål. Børne- og ungebyrådets møder finder sted 7 gange årligt fra oktober til maj, og møder er altid fra kl. 13-16 i byrådssalen på Aarhus Rådhus. Find en dato, der passer jer, i den nedenstående oversigt over kommende byrådsmøder:

Undervisningsforløb
Herunder finder du materiale til undervisningforløb, som du frit kan bruge i forbindelse med undervsining i dansk, historie og samfundsfag.
Forløbet omhandler temaer som demokrati og medborgerskab og har fokus på, hvordan børn og unge kan skabe forandringer i deres hverdag.
Materialet kan bruges til at motivere eleverne til at skabe forandringer i deres hverdag, samt introducere dem for ungedemokrati i Aarhus Kommune – herunder Børne- og ungebyrådet. Formålet er at få eleverne til at tænke over ting, de ønsker forandret i deres hverdag, samt lave en plan for, hvordan disse forandringer kan blive ført ud i livet.
“Brug din stemme” – undervisningsforløb
Undervisningsforløbet “Brug din stemme” er målrettet udskolingselever. Hent det ned og brug det direkte i din undervisning.
Argumentbattle – spil
Spillet argumentbattle kan bruges som en del af undervisningsforløbet, men fungerer også selvstændigt.
