Område Midt

Her kan du se dine kandidater til Børne- og ungebyrådet 2025/2026.

Ask Bøgely Fisker

Hej, jeg hedder Ask Bøgely-Fisker, og jeg går på Aarhus Gymnasium Tilst.

Jeg stiller op til Børne- og Ungebyrådet, fordi jeg gerne vil gøre Aarhus bedre for unge. Jeg hører ofte, at det er svært for unge at få et fritidsjob, og det vil jeg gerne være med til at ændre. Det skal være lettere at finde job og få erfaring.

Jeg har tidligere været med i Ungebyrådet to gange, og det var virkelig fedt at kunne gøre en forskel. Hvis du også vil det – så stem på mig, Ask Bøgely-Fisker!

Iben Hald Andersen Frølund
Hej jeg hedder Iben, er 15 år og går på Sankt Knuds Skole.Jeg synes ikke, der er nok mulighed for at være social i skolen. Der er for få arrangementer, og dem der er, henvender sig tit mere til de voksne end for os elever. Det sociale fylder meget for mange af os, og vi burde have mere at sige. Min idé er flere fester og fredagsbarer, gerne mindst én gang om måneden. Det skal være billigt, så alle har mulighed for at være med.
Íris Karenardóttir Svenningsen
Hvis jeg bliver valgt ind til børne unge byrådet, vil jeg gerne kæmpe for, at lejrskolerne kommer tilbage i folkeskolen. Efter nedskæringer på mange folkeskolers budget har mange valgt næsten helt at afskaffe lejrskoler. På min skole har man enten fjernet lejrskoler, eller hvis de var betalt, blev de forkortet. Mange elevers bedste minder fra folkeskolen er fra de lejrture, vi har været på. Det styrker også det sociale fællesskab. Lejrskoler styrker ikke kun det sociale, det er også en god måde at få noget fleksibilitet ind i den faglige undervisning.
Lukas Maturana Larsen
Hej, mit navn er Lukas Maturana Larsen, jeg går på FGU Skejby.Min mærkesag er at styrke unges mentale sundhed i Aarhus. Vi ved alle sammen, at det kan være svært nogen gange – i skolen, med venner og arbejde hvis man arbejder. Jeg ved selv, hvor alvorligt det kan blive. Nogle unge oplever situationer, der ender rigtig tragisk. Det viser, at vi ikke altid opdager de største problemer i tide.Så Stem Lukas Maturana Larsen til børne unge byrådet – så kan vi sammen sikre, at unge i Aarhus har det godt, både i og uden for skolen.
Marie Dyrbye
Hej jeg hedder Marie og går på Skt. Knuds skole. Jeg stiller op fordi jeg gerne vil skabe en skole der passer bedre til os unge. I dag har vi en skole hvor man sidder alt for meget ned. Dagene er for lange og frikvarterne er korte. Det gør at man ikke har overskud fx. fritidsaktiviteter og venner efter skole. Det skaber mistrivsel da mange ikke kommer ind i et fællesskab uden for skolen.Stem på mig og jeg vil sørge for kortere skoledage, længere frikvarter og mere bevægelse i timerne.
Milla Gaardbo Sørensen

Sex er naturligt.

Det er ikke et tabu, det er et aktivt valg om at lære sig selv og andre at kende. Kroppen er hverken simpel eller pinlig, den er skøn, og vi burde alle vide mere om den. Det kan være svært at snakke om sex, men det er stadig en værdifuld samtale.Det er vigtigt at seksualundervisning er en åben diskussion mellem unge og voksne som er uddannet og forstående.

Olivia Stolba Boateng
Jeg hedder Olivia Stolba, og jeg stiller op til Børne- og Ungebyrådet, fordi jeg mener, at busserne skal komme oftere - især for dem, der bor længere ude fra Aarhus centrum. Det skal være nemmere og hurtigere at komme til skole, fritidsaktiviteter og venner uden at skulle vente længe på bussen og være bange for at misse den. Flere afgange betyder mindre stress og mere tid til det, der virkelig betyder noget. Jeg vil kæmpe for bedre og hyppigere busforbindelser, så alle børn og unge i Aarhus får lige gode muligheder for at komme rundt.
Rosita Nawzad Awla
Hej, jeg hedder Rosita og går i 9.klasse på Århus Privatskole.Jeg brænder for at give børn og unge en stemme og sikre, at vores meninger bliver hørt. Alt for ofte bliver vi overset i samfundet, og det vil jeg ændre. Jeg vil arbejde for bedre trivsel, flere penge til aktiviteter i pauser og fritid, og sikre, at vi får det ungdomsliv, vi fortjener. Jeg stiller op til Børne- og Ungebyrådet for at gøre Aarhus til et bedre sted for os alle. Jeg ser jer, og jeg hører jer – stem på Rosita, hvis du synes det samme!
Stephanie Zita Harlev Pedersen
Har du nogensinde set en elev der er gået gennem en hel skoledag uden mad eller kun med et pølsehorn - for det har jeg i hvert fald. Problemet er et unge ikke får nok næring og dermed ikke koncentrerer sig ordentligt i timerne. Jeg hedder Stephanie, jeg er 16 år gammel og går i 9. klasse på Viby Skole og jeg stiller op til Børne- og Ungebyrådet. Jeg mener at skolemad er for dyrt og udvalget er ikke stort nok.Hvis du stemmer på mig, så vil jeg kæmpe for bedre og billigere skolemad.
Thor Ibsen Gyldenløve
Jeg vil gerne stille op til Børne- og Ungebyrådet fordi jeg synes det er forældet at man skal i bad efter idræt. Mange udebliver fra undervisningen på grund af de ikke går i bad. Så synes jeg det er vigtigere at opretholde høj deltagelse i undervisningen end at eleverne går i bad. Religion skal heller ikke være en udfordring så badekabiner er også vigtige.

Se dit områdes valgvideo her: https://www.skoletube.dk/media/10120578/plip8c7llbr6vw2m0m2q4n4efzl0dmjw4kkhl6vt

Du kan stemme her:  www.electionbuddy.com/ballot