Det mener vi i Børne- og ungebyrådet 2024/25

Herunder kan du læse om nogle af de ting, vi har diskuteret i Børne- og ungebyrådet 2024/25. Vores standpunkter er vedtaget ved et byrådsmøde og inddelt i fire emner: Den gode by, fritid og trivsel, den gode skoledag og klima.

Den gode by

I Børne- og ungebyrådet mener vi, at Aarhus skal være en tryg og ren by med god offentlig transport (også i yderområderne), gode fritidsklubber og grønne udeområder, hvor man har lyst til at være.

Vi mener, at byrummet skal være et sted, hvor man har lyst til at mødes. Byen skal være ren, sikker og åben. Aarhus skal rumme natur, kulturelle muligheder og udeområder, hvor vi (gratis) kan mødes med vores venner. Konkret foreslår vi følgende forbedringer i Aarhus:

  • Flere gadelygter, grønne områder og åbne pladser i centrum
  • Gode muligheder for forretningsdrivende
  • Styrket offentlig transport og flere busruter i yderområderne
  • Fokus på hjemløse. Herunder flere steder, hvor hjemløse kan bo, opholde sig og opbygge en økonomi
  • Gratis museum for alle
  • Bedre sikkerhed: visitationszoner og våbenkontrol
  • Bedre snerydning.

    Vi er især opmærksomme på det ry, som er knyttet til Gellerup. Derfor støtter vi de mange initiativer, som allerede er i gang i dette område. Særligt de initiativer, som skaber flere åbne og flotte områder samt styrkelsen af skoler og fritidsaktiviteter i området ser vi positivt på. Vi skal udbrede informationen om Gellerup og gøre det attraktivt at flytte dertil for på den måde at mindske fordommene om området.

    Fritid og trivsel

    I Børne- og ungebyrådet mener vi, at alle unge skal have kendskab til de eksisterende muligheder for at blive en del af et fællesskab uden for skolen. Derfor skal vi styrke ungdomsskolen og fritidsklubber – samt udbrede kendskabet til dem, som vi tidligere har foreslået.[1] Vi skal investere i fritidsaktiviteter for unge. For alternativet kan være kriminelle aktiviteter og mistrivsel.

    Konkret foreslår vi følgende forbedringer på fritidsområdet i Aarhus:

    • Bibeholde kreative uddannelseslinjer
    • Forbedre skolernes viden om sociale fritidsaktiviteter
    • Prioritere midler til forbedringer på eksisterende skoler fremfor at bygge nye
    • Skabe bedre mulighed for at gå til kampsport i sin fritid
    • Sikre, at der også er aktiviteter for børn under 7. klasse
    • Styrke den gratis ungdomsskole ved at udbrede kendskabet til den på f.eks. skolerunder, oprette flere anderledes hold og oprette flere pladser på efterspurgte hold
    • Styrke ungdomsklubberne med bedre normering, flere lokaler og bedre samarbejde mellem ansatte på skolen og i klubben. Og så er det vigtigt for os at sige, at sure voksne og strege regler ikke fungerer.

    Vi bruger en stor del af vores dag i skolen. Derfor mener vi også, at vi i grundskolerne skal sætte fokus på mobning og forebygge mistrivsel. Vi foreslår, at Aarhus indfører trivselsansvarlige voksne på grundskolerne, som man kan komme til, hvis man har brug for at tale om noget. På den måde har alle elever en, de kan tale fortroligt med. De trivselsansvarlige har tavshedspligt og en samtale med dem er ikke obligatorisk, men blot en mulighed. På den måde slipper eleverne for at tale med lærerne om svære emner i et fyldt klasselokale, hvor der ofte ikke er tid, men kan tale med en voksen, som de føler sig tæt på. Der skal være mulighed for at ”catche op” med den trivselsansvarlige minimum hvert halve år.

    Vi er stolte af, at Aarhus er en by, hvor unge mellem 15 og 27 år kan få gratis psykologhjælp.[2] Vi mener, at unge skal kunne tale med en voksen uden forældrenes indblanding. For det skal ikke være et tabu at gå til psykolog eller have det svært. Derfor synes vi også, at kendskabet til ordningen skal udbredes.

    Den gode skoledag

    I Børne- og Ungebyrådet mener vi, at en god skoledag skal være præget af respekt, fællesskab og balance mellem faglighed og trivsel. Vi har tidligere skrevet ti anbefalinger til en bedre skoledag, som vi opfordrer til, at alle lærere følger.[3] Derudover har vi i år diskuteret følgende initiativer, som vi mener, vil gøre skoledagen bedre:

    • Undervisningen skal inkludere en blanding af computerbrug og analoge metoder
    • Der skal afsættes mere tid til, at lærere kan forberede egne forløb i høj kvalitet fremfor at bruge online læringsplatforme
    • Der skal være mere koncentreret undervisning til dem, der har brug for det
    • Der skal være flere opholdssteder til os elever
    • Skolekantinerne skal forbedres
    • Samfundsfag bør introduceres allerede i 7. klasse
    • Der bør være flere fælles aktiviteter i frikvartererne, både indendørs og udendørs.
    • Det er vigtigt, at der er ro i timerne. Vi oplever især at dette er et problem, når vi har vikar. Vi anbefaler derfor, at vikarplanerne skal være tydelige, så der skabes struktur og ro i klassen.
    • Alle skoler bør have samme antal timer på skemaet, så der skabes lige vilkår skolerne imellem
    • Kommunen burde indføre kortere skoledage – ingen bør have fri kl. 16.

    Derudover skal skolerne blive bedre til at lytte til os elever. F.eks. ved at give elevrådet mere indflydelse, som vi tidligere har foreslået[4] og ved at afsætte øremærkede midler til elevrådsarbejde. Vi ønsker, at elevrådet bliver hørt og får større muligheder for at skabe forandringer, også selvom budgetterne er små. Også i beslutningen omkring mobilpolitik skal skolerne blive bedre til at lytte til os elever. For vi ved, at mobiler kan være distraherende og en hæmsko for det sociale fællesskab i klassen, men det er også et pusterum for os elever. En løsning kunne være en mellemvej, hvor telefonerne kun må bruges i fx 12-pausen, så de både kan fungere som et åndehul og begrænses som en distraktion i undervisningen.

    Vi har også diskuteret muligheden for senere mødetider for udskolingselever, fordi teenagere har brug for mere søvn og studier peger på, at døgnrytmen forskydes hos teenagere.[5] Vi er internt uenige om, hvorvidt senere mødetider er den rigtige løsning for at forbedre teenageres søvnvaner. Derfor mener vi, det er en beslutning den enkelte skole skal inddrage elevrådet og udskolingseleverne i.

    Klima

    Aarhus kommune er en foregangskommune på mange punkter. Det skal vi også være, når det kommer til affaldssortering. I Børne- og Ungebyrådet mener vi, at der skal være affaldssortering på alle grundskoler i Aarhus.

    Samtidig oplever vi, at den eksisterende affaldssortering er svær at forstå. Både i hjemmet og på skolerne. Vi ved, at det er et svært problem at løse, fordi vi unge ofte vælger den nemme løsning, men det er ikke desto mindre et vigtigt problem at stille skarpt på. Det skal være lettere og mere praktisk at sortere affald. Vi har tre konkrete forslag:

    1. Vi foreslår, at det skal være overskueligt og tydeligt markeret, hvilke spande, der er til hvad.
    2. Vi foreslår, at der skal være undervisning i affaldssortering, sorteringskonkurrencer på skolerne og måske endda en “Skraldedag”, hvor vi som elever lærer, hvordan man sorterer korrekt. Dette kunne f.eks. inkludere besøg til genbrugsstationer, undervisning fra Kredsløb[6] eller lignende. For vi tror på, at hvis vi får en forståelse for, hvor skaldet kommer hen og hvorfor man skal sortere, vil der være større motivation for også at gøre det.
    3. Vi foreslår, at oprette små jobs for 13-15-årige, hvor de kunne samle skrald rundt i byen. Det ville give dem mulighed for at bidrage aktivt til at holde byen ren, samtidig med at de får et ansvar og lærer om bæredygtighed.

    Vi mener også, at klimaet skal på skemaet. Tidligere har vi foreslået et årligt klimaevent, ”grøn mandag”, som vi mener, bør afholdes på alle grundskoler i Aarhus[7]. Derudover har vi tre forslag til arrangementer, som kunne foregå i skolen, i fritidsklubber eller andre steder, hvor unge færdes:

    1. klimadage eller workshops, hvor vi som elever kan lære om bæredygtige løsninger, som genbrug, madspild og klimaforandringer, og lave praktiske projekter.
    2. Grønne cykelture og naturprojekter, hvor vi f.eks. kan rydde op på stranden eller i skoven, eller bare tage på skovtur i naturen. Her kunne man inkludere undervisning om de klimamæssige konsekvenser af forurening.
    3. Bæredygtige madlavningskurser, hvor unge kan lære at lave klimavenlige måltider og forstå vigtigheden af at vælge lokale og sæsonbetonede ingredienser.

      [1] https://ungebyraad.dk/forslag/2324/Forbedret%20ungetrivsel%20via%20oget%20deltagelse%20i%20fritidstilbud.pdf

      [2] https://aarhus.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud/naar-du-har-det-svaert/psykologhjaelp-til-unge

      [3] https://ungebyraad.dk/forslag/2324/Borne-%20og%20ungebyraadets%20bud%20på%20en%20bedre%20skoledag.pdf

      [4] https://ungebyraad.dk/Elevdemokrati.pdf

      [5] https://centerforsoevn.dk/teenagere-og-soevn/

      [6] https://www.kredslob.dk/besoeg/besoeg-for-grundskolen

      [7] https://www.ungebyraad.dk/Grønnere%20grundskoler%20i%20Aarhus%20Kommune.pdf